Stop Motion

Opgave:

I skal producere en lille kortfilm.

  • Kortfilmen skal minimum være 10  sekunder lang.
  • I skal bruge en framerate (FPS) på minimum 7 og maksimum 12. Jo højere frameraten er, jo mere flydende bliver bevægelserne, men jo flere billeder skal man også tage.
  • I filmen skal der være minimum 2 forskellige scener eller kameravinkler.

Brug videoeksemplerne herunder  som inspiration.

Tag udgangspunkt i hvad I har til rådighed derhjemme. F.eks. Lego, modellervoks, tusser, papir/pap, sten ude fra haven.


Tid til rådighed:

I har timen i dag (19. jan.) og timen næste gang (26. jan.) til jeres rådighed (+ hvad man har lyst til i sin fritid). Det gør derfor ikke noget at i bruger 10 minutter på at komme på en ide.

Storyboard

Lav et storyboard hvor I skitserer jeres ide.


Individuelt eller evt. sammen med en anden

Hvis I på nogen måde kan få det til at fungere, må I gerne arbejde flere sammen, sådan at man kan lave flere scener til den samme film (jeg kan klippe det sammen for jer efterfølgende). Det kræver dog at man gør brug af rekvisitter som er til stede i begge hjem.


Software:

Vi bruger app’en “Stop Motion Studio” som kan hentes gratis til både Android og iPhone


Redskaber:

Smartphone, holder til smartphone, lys/lampe, tape

Eksempel: Stop Motion med pap/filt udklip.
Materiale: Pap/filt

Stop Motion inspiration. Læg mærke til lys, farver, detaljer mm.

Eksempel: Stop Motion med pap/filt udklip.
Materiale: Tusch, modellervoks

Stop Motion inspiration. Læg mærke til hvordan det er en kombination af tusch-streger og modellervoks.

Eksempel: Stop Motion med tavle og kridt.
Materiale: Tavle, kridt

Det fungerer især godt ca. 27 sekunder inde hvor hånden trækker kridtlinjen op, så bolden triller ned.

Eksempel: Stop Motion med pap.
Materiale: Pap (eller papir), lim, saks

Læg mærke til hvor godt det fungerer at man kan se “de menneskelige hænder” sammen med animationerne.

Eksempel: Stop Motion med mennesker.
Materiale: Mennesker

Her er et eksempel hvor menneskekroppen bruges som et “dødt objekt”. Selvom kroppen jo er organisk og levende, giver det et helt vildt fedt feel, når den som her bruges som skateboard.

Eksempel: Stop Motion med frugt.
Materiale: En eller flere forskellige frugter

Stop Motion med frugter af forskellige slags. Der er tænkt meget over farverne her, og hvordan vi kommer fra den ene scene til den anden.

Menu